Neymars skifte til Real Madrid har været denne sommers store fodbold-operette i Spanien. Der skal også sælges sportsaviser uden for sæsonen, så spekulationerne for og imod har ikke fået for lidt. Ingen vil dog røbe noget. Desuden er der præsidentvalg i Santos til november, og hvis man gerne vil vinde dét, skal man nok ikke gå ud og fortælle, at man har solgt holdets største stjerne for egen vindings skyld. Den slags venter man naturligvis med til efter at valget er overstået. Seneste rygte er, at Neymar begynder i Real umiddelbart efter VM for klubhold i midten af december. Vi får se.
Neymar da Silva Santos Júnior.
For de store holds vedkommende er la pretemporada og egentlig forberedelse til den nye sæson i realiteten blevet afløst af turnéer til USA og Asien for at sælge T-shirts. Kvalmen sidder højt i halsen, når man overværer dette cirkus. Sæsonoptakten har også været præget af fraværet af de sydamerikanske spillere, der har været til Copa America. Forlán nåede lige hjem til Atléticos kvalifikationskamp mod Strømgodset, som blev vundet med lodder og trisser. Spillemæssigt er Real M i højt gear – den store historie er, at Benzema er begyndt at score. Omvendt har Barcelona i Messis fravær vist sig at være et ganske ordinært hold. 1-4 mod Chivas var det største nederlag under Guardiola. Nu tælles der ned til den første Clásico, når der på søndag den 14. august spilles Supercopa. Den 20. begynder turneringen. Hvis det da bliver til noget. Spillerforeningen har netop varslet strejke i 1. og 2. division – angiveligt p.gr.a. uenighed om en løngaranti for spillere, der ikke bliver betalt til tiden af deres klubber.
Rayo Vallecano 1977-1978.
Når La Primera engang begynder, bliver det godt at se Rayo Vallecano igen, selv om alle spår dem en hurtig tur tilbage til Liga Adelante. Deres tilhængere svinger den republikanske fane, og der er blæs på lægterne i Vallecas. Hammer og segl dukker også op derude, og området minder på mange måder om de mest deprimerende Plattenbau-forstæder i det gamle DDR. Den eneste forskel er, at der ikke er græs mellem husene i Vallecas. I 1980'erne var det et livsfarligt sted for blegansigter på grund af de mange unge, som boede på gaden med en kniv og en sovepose. Nu er disse folk rykket ind i Madrids centrum, hvor de siden 15. maj har besat Puerta del Sol. Ungdomsarbejdsløsheden er oppe på 40-45 % og den samlede ledighed for alle spaniere på 20 %. Folk har ingen uddannelse, og da byggeri og servicesektor er gået fuldstændig i stå, er der ingen steder at gå hen. Og ingen fremtid. Her i sommer har los indignados i det, der nu kaldes 15-M-bevægelsen, fra hele landet holdt marcher mod Madrid – lige som i 80'erne, hvor borgmesteren i den lille by Marinaleda gennemførte en hungermarch til Madrid med den andalusiske fane hævet over hovedet.
Puerta del Sol i hjertet af Madrid, 18. maj 2011.
Premierminister Zapatero har udskrevet parlamentsvalg på den symbolladede dato 20. november, hvor bl.a. falangistlederen José Antonio og caudillo Franco døde (i hhv. 1936 og 1975). Anarkistlederen Durruti kom også i 1936 ved et uheld til at skyde hovedet af sig selv på denne dato, men det betyder nok mindre for Zapatero. Datoen er formentlig valgt for at minde folk om oppositionspartiet PP's forbindelse til diktaturet. Det får los indignados på Sol og Paseo del Prado bare ikke noget ud af, og i sidste uge ryddede politiet gaderne med hårdhændede metoder.
Imens hober skandalerne sig op i den politiske elite. Barça's tidligere præsident Josep Núñez og hans søn er netop blevet idømt hver 6 års fængsel for korruption og dokumentfalsk, og senest er PP's generalsekretær i Galicien kommet under anklage for at medvirke til omfattende korruption. På fodboldfronten kan denne bevægede landsdel se frem til nogle giftige lokalopgør i La Segunda mellem Celta Vigo og Deportivo La Coruña, som netop er rykket ned. Holdet var en tiltrængt fornyelse i begyndelsen af 1990'erne, da de sparkede døren til den bedste række ind med folk som Bebeto, Mauro Silva og senere Walter Pandiani – El Rifle. Nu tillægger man det ny Málaga samme rolle. De har købt mange klassespillere denne sommer: Joaquín, Santi Cazorla, Mathijsen etc. etc.
Men den nye sæson begynder altså i lyset af den meget alvorlige økonomiske krise. Tanken om brød og skuespil melder sig helt automatisk. På den baggrund virker det komisk, at Sporting Gijóns tilhængere er i oprør over at striberne på holdets nye spilletrøje er for smalle. Spilledragten er uhistorisk, lyder det. Fair nok, man kan da godt følge vreden over de kommercielle mekanismer, der kræver nye trøjer hver sæson for at øge omsætningen. Holdets unge midterforsvarer, Javi Poves, har imidlertid valgt helt at opsige sin kontrakt i lede over alle de penge, der er i fodbold. Der må gennemgribende forandringer til i samfundet, men Poves giver ikke meget for 15-M, som han anser for at være nogle ukoordinerede snakkehoveder:
"...En vez de tanto 15-M y tanta hostia, lo que hay que hacer es ir a los bancos y quemarlos, cortar cabezas. La suerte de esta parte del mundo es la desgracia del resto...".
(I stedet for 15-M og alt det lort, må vi brænde bankerne ned, hugge hoveder af. Vores rigdom er den øvrige verdens ulykke.)
Javi Poves.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar