Aften i Sheffield

I enhver by er der et sted, hvor man mødes, hvor de elskende sætter hinanden stævne, hvor folk i generationer har stået en sommermorgen eller stampet utålmodigt i vinterkulden, mens de ventede på en, som aldrig kom. I Sheffield hedder stedet Coles Corner. Den engelske crooner Richard Hawley, der med et skamløst twang lyder som en blanding af Roy Orbison og Elvis Costello, fortæller:"…I used to have to go with my sister to point out her date as her eyesight was so bad and she wouldn't wear her glasses…". Navnet stammer fra Cole Brothers Department Store på hjørnet, som lukkede i 1969.



 

Coles Corner i Sheffield og EdwardHopper: “Nighthawks” (1942).

Det er i det hele taget gået stærkt tilbage for den gamle industriby Sheffield, hvor stålproduktionen havde sin storhedstid i årene op til den økonomiske krise i 1930’erne. Byen var præget af rygende fabrikker og udstrakte slumkvarterer, og forfatteren George Orwell kaldte Sheffield for den grimmeste by i Den Gamle Verden. I december 1940 blev byen hårdt ramt under The Sheffield Blitz. Med den almindelige nedgang i industri og kulproduktion i 1970’erne og 80’erne gik det for alvor nedadbakke for byen. Det kan man bl.a. se i filmen The Full Monty fra 1997, hvor en gruppe arbejdsløse mænd forsøger at stable en strippergruppe på benene for at konkurrere med Chippendales. Filmens hovedperson, Gaz, går på et tidspunkt rundt i en Sheffield United-trøje. Det er i øvrigt i den film, at de målbevidste herrer først får en dansesekvens på plads, da de opdager, at den minder om Arsenals offside-fælde, hvor fire mand på samme tid hæver armen og træder et skridt frem.



 

Tony Adams og The Arsenal Offside Trap.

 Richard Hawley holder med rivalerne fra Sheffield Wednesday:

“…Oh dear… supporting Wednesday is a life issue, my earliest memory is standing on the Kop holding my grandfather’s hand (all football grounds in Britain have a Kop, it came first from Liverpool Football Club after a regiment of Liverpool soldiers were wiped out in the Boer war, at a battle ground called Skion Kop… true… honest). Anyway, in general, Wednesday aren’t very good but I love them, it’s a loyalty thing. I haven’t been to a game for two years ’cause of touring but I always check the results – usually its not good BUT, when they win I float above the ground… well for a while a least, I don’t just sing when we’re winning…”.

Der er ikke meget at råbe hurra for i Sheffield. Verdens ældste stadigt eksisterende fodboldklub, Sheffield FC, som blev stiftet i 1857, havde sin stjernestund i 1904, da klubben vandt The FA Amateur Cup. Sheffield United vandt ligaen i 1898 og FA Cup’en i 1899, 1902, 1915 og 1925. Sheffield Wednesdays sejr i Liga Cup’en i 1991 var den første pokal siden 1935. Holdet blev mestre i 1903, 1904, 1929 og 1930, og vandt den engelske pokalfinale i 1896, 1907og 1935. I 1966 tabte holdet FA Cup-finalen med 2-3 til Everton i en berømt kamp, hvor Wednesday havde været foran med 2-0.

I flere år optrådte Sheffield United i Tipslørdag med ”…et udpræget fysisk betonet spil, men også tilsat tekniske krydderier…”, som der stod i samlehæftet Fodbold 72/73. Mange vil huske det sort/hvide mudder på Bramall Lane, hvor man kunne ane spillere som Trevor Hockey, Len Badger, Tony Currie og den elegante innerwing Alan Woodward. På det tidspunkt var Wednesday helt nede i 3. division. Den lange ørkenvandring blev afbrudt af en revival i 1980’erne og 90’erne, hvor stjernerne hed Lee Chapman, Gary Megson, Chris Waddle, Des Walker og Paolo Di Canio. Holdets hjemmebane, Hillsborough, lagde under VM i 1966 græs til fire kampe – blandt andet kvartfinalen mellem Vesttyskland og Uruguay (4-0) – og så var det her, 96 tilskuere i 1989 blev mast ihjel og 766 kvæstet på den overfyldte endetribune under en semifinale i FA Cup’en mellem Liverpool og Nottingham Forest. Politiet forsøgte i årevis at dække over den meget mangelfulde indsats på dagen. Den 15. april 1999, blev der opstillet en mindesten nær hovedindgangen på Parkside Road. Ved EM i 1996 spillede Danmark sine tre kampe her mod hhv. Portugal, Kroatien og Tyrkiet.



 

Hillsborough, FA Cup-finalen 1966, Sheffield FC, Sheffield Wednesday, Alan Woodward, Trevor Hockey og Len Badger.


Tilhængerne af The Blades fra Bramall Lane synger på John Denver-melodien ”Annies Song”:

You fill up my senses

Like a gallon of magnets
Like a packet of Woodbines
Like a good pinch of snuff
Like a night out in Sheffield
Like a greasy chip butty
Like Sheffield United
Come thrill me again
Nar nar nar na nar nar
Oo
Oo oo

(Woodbines er et gammelt cigaretmærke. Butty betyder sandwich på den lokale dialekt, og en greasy chip butty er en sandwich med chips.)

Lige nu ligger Sheffield Wednesday tredjesidst i The Championship, United er nummer 23 af de 24 hold i League One, mens Sheffield FC befinder sig på niendepladsen i landets ottendebedste række, Northern Premier League Division One South. Næste opgave for de tre klubber er henholdsvis Derby County (ude), Gillingham (hjemme) og Coalville Town (ude). I mellemtiden leder byens unge stadig efter lykken på Coles Corner, mens deres forældre mindes Len Badger og en svunden tid:

I wrote you a letter

Late last night
The words on the paper
My true heart's desire

Now in this bright morning

Oh, what did I find?
No sign of the letter
Ashes on the fire

I know that you weary

Of this life we've made
In silence I sit here
And read the flames

Come sit down beside me

You ghosts of the pyre
And nightly remind me
Ashes on the fire

 

Følg med på Facebook/Rybners-Bureau