 |
| Med mellemrum dukker de små fodboldnationer op i avisernes overskrifter. De fleste kan huske die Blamage, da Færøerne med tophuemålmand Jens Martin Knudsen og Mørkøre-brødrene den 12. september 1990 slog Toni Polsters Østrig med 1-0 i Landskrona. Målet blev sat ind af lagerchef i Sandavågs tømmerhandel, Torkil Nielsen. ”Gott hat unsere Überheblichkeit bestraft”, skrev wiener-avisen Kleine Zeitung dagen efter. Omvendt tabte Malta i december 1983 med 12-1 i Sevilla, så Spanien og ikke Holland kvalificerede sig til EM i Frankrig. Man må sige, at resultatet flaskede sig, for spanierne skulle vinde med lige netop 11 overskydende mål. Den maltesiske målmand Bonello fik aldrig kontrakt i Eredivisie. Næste gang man tager sig til hovedet over forsvarskoks og tenniscifre, bør man huske, at befolkningstallet på Malta er 407.000, på Færøerne 49.000, i San Marino 29.000, Andorra 70.000, Liechtenstein 35.000, Luxembourg 480.000 og Gibraltar 29.000. Til sammenligning anslås det, at der bor over 80 millioner mennesker i Tyskland. |
Senest er Gibraltar blevet optaget i det europæiske fodboldforbund UEFA. Det skete med blandt andet med støtte fra det catalonske separatistparti Ezquerra Republicana, mens en talsmand for den spanske regering udtalte, at man ville gøre alt for, at ”denne hypotetiske situation” ikke skulle opstå.
Englænderne
besatte Gibraltar i 1704 under Den Spanske Arvefølgekrig, og det har lige siden
været en torn i øjet på Spanien, som kræver halvøen tilbage. At spanierne selv
har to tilsvarende besiddelser på Nordafrikas kyst – Ceuta og Melilla – er en
anden historie, som man går let hen over inde på fastlandet. I 2002 viste den
seneste folkeafstemning, at 99 % af Gibraltars befolkning ønsker at være en del
af Storbritannien. Der er ingen udsigt til, at det tal vil falde med en
arbejdsløshed på 36,6 % i Andalusien nord for grænsen. Der bor knapt 30.000
mennesker i Gibraltar, og landsholdets hjemmebane, Victoria Stadium, har 5.000
siddepladser, men det er et åbent spørgsmål om der bliver fyldte tribuner
foreløbig. Som de fleste ved, ligger Storbritannien og Spanien i åben strid om retten
til farvandet ud for Gibraltar. Lokalregeringen under Fabian Picardo har smidt
nogle store betonklodser ud på havbunden i Algeciras-bugten, angiveligt for at
forhindre de spanske fiskere i at trawle rejer. Det har fået en armada af
spanske fiskerbåde til at blokere havnen i Gibraltar, mens den britiske
regering har kaldt fregatten HMS
Westminster til området.
Spanien vil kun – hårdt
presset – anerkende Storbritanniens suverænitet over selve Gibraltarklippen og
farvandet inde i den lokale havn. Samtidig har briterne i mange år foretaget en
række opfyldninger, som bl.a. har givet plads til lufthavnen og en udvidelse af
dokområdet. For tiden fylder man op ved Catalan Bay på østsiden af halvøen. De
spanske myndigheder har svaret igen ved at tilbageholde lastbiler med jord til
opfyldningen, og på det diplomatiske plan har man taget sagen om betonklodserne
op i EU. Samtidig har spanierne – med henvisning til at Gibraltar ikke er med i
Schengen-samarbejdet – skærpet grænsekontrollen. Det tog tidligere 1-2 timer –
hver vej – at få sin bil gennem tolden, og nu er ventetiden oppe på over 7
timer. Det gør ikke hverdagen lettere for den lokale befolkning og turisterne,
som denne sommer – allerede inden den spanske blokade – måtte vente 1 time på
en omgang fish’n’chips på pubben The
Angry Friar.
 |
| Storbritannien gør krav på en tresømilegrænse omkring Gibraltar, mens Spanien kun vil anerkende havnen som britisk farvand. Fra midten af 1800-tallet har briterne udvidet området ved opfyldninger. Det har blandt andet givet plads til det lokale fodboldstadion, Victoria Stadium, som kan anes ved landingsbanen i højre side af det viste luftfotografi. |
Når støvet lægger sig, skal vi vende os til klubber som Glacis United, Gibraltar Pilots FC, College Cosmos, Pegasus FC, Lynx og Rock Rovers. Landsholdet har siden 1993 klaret sig hæderligt i Island Games, som blandt andet tæller udvalgte hold fra Ålandsøerne, Rhodos, Isle of Man, Madeira, Orkney og norske Frøya ud for Trøndelag. Bedste resultat er en finalesejr i 2007.
I 2006
deltog Gibraltar i den såkaldte FIFI Wild Cup for lande, som ikke bliver
anerkendt af det internationale forbund FIFA. De øvrige deltagere var Grønland,
det tyrkiske Nordcypern, Zanzibar, Tibet og – med et glimt i øjet – Republikken
St. Pauli. Alle kampe blev spillet på FC St. Paulis hjemmebane Millerntor i
Hamborg. Gibraltar tabte 2-0 i semifinalen mod Nordcypern, som to dage senere
vandt finalen med 4-1 over Zanzibar efter 0-0 i den ordinære kamp og
straffesparkskonkurrence.
Mens vi
venter på Ceuta og Melilla, er den såkaldte VIVA World Cup et andet alternativ
til FIFA. Turneringen, som er blevet spillet fem gange siden 2006, arrangeres
af New Federation-Board (NF-Board), som har en række borgerrettighedsfolk i
spidsen. Medlemmer og associerede forbund omfatter Provence, Sardinien, Regno
delle Due Sicilie, Skåneland, Lapland, Masaierne, Sydcameroun, Molukkerne, det
sydlige Niedersachsen, Vallonien, samt Grønland, Tibet og Nordcypern, der blev
nævnt oven for i forbindelse med FIFI Wild Cup. Listen er endeløs, og ser man
bort fra tibetanerne, de tyrkiske cyprioter og Padanias landshold, som støttes
af det højreorienterede, indvandrerfjendske separatistparti Lega Nord i
Italien, så lyder det jo alt sammen meget gemytligt. Men der er ikke tale om en
fredelig dyst mellem unionshold fra Jylland og øerne. I mange tilfælde er
fodbold en del af kampen for selvbestemmelse og national identitet. For
eksempel springer navne som Kurdistan, Darfur, Vestsahara, Tamil Eelam og
Tjetjenien i øjnene længere nede på NF-Boards liste. Det er alle sammen steder
med voldsomme etniske og militære konflikter.
 |
| I 2001 vandt Grønland 4-1 over Tibet i Vanløse Idrætspark. Begge hold deltager i VIVA World Cup, som i 2012 blev vundet af Irakisk Kurdistan. Nederst til venstre ses holdet fra Vestsahara, som endte på en sjetteplads. |
Umiddelbart står Grønland uden for FIFA af mere fredelige grunde. Klimaet gør det umuligt at anlægge græsbaner, og det kræver FIFA angiveligt som underlag til officielle landskampe. Hvorfor det færøske landshold så må spille på Tórsvøllurs kunstgræs i Tórshavn, står i skrivende stund hen i det uvisse. Det er ren spekulation, men der kan selvfølgelig også være andre årsager til at grønlænderne fortsat er ude i mørket. I 2001 spillede Grønland – trods voldsom modstand fra Kina og FIFA – mod det tibetanske landshold. Det kom der blandt andet dokumentarfilmen Det Forbudte Landshold ud af. Kampen, der blev spillet så eksotisk et sted som i Vanløse Idrætspark, fik stor international bevågenhed, og det irriterede kineserne, som farer hårdt frem både i Tibet og mod uygurerne i den vestlige Xinjiang-provins. Grønland vandt i øvrigt fodboldkampen med 4-1.
Et landshold
fra Korsika har foreløbig kun spillet tre kampe – i 1967, 1998 og 2009. Siden
1970’erne har Fronte di Liberazione Naziunale Corsu (FLNC) stået bag bankrøverier,
afpresning og en lang række bombeanslag mod banker, offentlige bygninger og
andre symboler på det, man kalder fransk imperialisme – senest er FLNC begyndt
at angribe indvandrere. Omvendt tager centralmagten i Paris ikke med
fløjlshandsker på separatistiske bevægelser, så modsætningerne er lige så
uforsonlige som i Baskerlandet. Her bekendtgjorde ETA i efteråret 2012, at
organisationen ville afslutte den væbnede kamp for at indlede forhandlinger med
den spanske regering, men det er sket før, og ingen ved, om der er bedre
chancer for at det lykkes denne gang. ETA kræver amnesti for deres fængslede
medlemmer, men det nægter den konservative regering i Madrid, som støttes af
ofrene for terrorismen.
Sidste år
var den baskiske landstræner, Mikel Etxarri Sasiain, i København for at besøge
BK Skjolds formand Jan Sørensen. Etxarri Sasiain er et både interessant og
sympatisk bekendtskab. Baskernes forbund forsøger at holde en hårfin politisk
balance, hvor man ikke er anerkendt af UEFA, samtidig med at flere af de bedste
spillere nægter at stille op. Landsholdet kan mønstre folk som Xabi Alonso, Fernando
Llorente, Iker Muniain, Javi Martínez, Ander Iturraspe, Markel Susaeta, Xabi
Prieto og Mikel Arteta, mens andre ikke vil spille for et hold, der kun
repræsenterer den spanske autonome region Euskadi. De mest radikale baskere kræver,
at holdet skal omfatte spillere fra de baskiske områder i Navarra og
Sydfrankrig, så man kan stille op under navnet Euskal Herria. Baskernes
landshold har kun halvofficiel status, og Mikel Etxarri Sasiain må ikke kalde
sig landstræner. Derfor er han ansat som leder af fodboldafdelingen under det
baskiske selvstyres universitet i Durango. Det er svære arbejdsbetingelser, og holdet
har haft svingende resultater. Sejre som 2-1 over Uruguay, 4-0 over Serbien,
2-1 over Estland 3-1 og over Venezuela skal ses i lyset af uafgjort 1-1 og 2-2
mod Catalonien og nederlag på 0-2 mod Tunesien, 0-1 mod Cameroun og 0-1 mod
Wales. Seneste kamp var den 29. december 2012, da baskerne vandt 6–1 over
Bolivia i San Sebastián.
De autonome regioner
Galicien, Asturien, Cantabria, Estremadura og Andalusien spiller også
lejlighedsvist uofficielle landskampe, men her er konflikten mellem centralmagt
og lokalt selvstyre ikke så voldsom.
 |
| Baskerlandet og Catalonien bruger åbenlyst deres uofficielle landshold i kampen mod centralregeringen i Madrid. |
Den slags
problemer er ukendte i Vatikanstaten, hvor man siden 2007 har afviklet den
såkaldte Clericus Cup – lo scudetto
pontificio. Italienskender og forfatter Thomas Harder skriver:
(fra Kirken –
Pavens by i bogen Vide Verden: Rom,
Aarhus Universitetsforlag 2012)
Tænk en gang: Et blåt kort
til selvransagelse. Vatikanet er hverken medlem af UEFA eller FIFA, men siden
1994 har pavestatens landshold spillet ni kampe mod Monaco, Palæstina, San
Marinos reserver, schweiziske SV Vollmond, hold fra religiøse skoler, Roms
politikorps og de italienske toldere under Finansministeriet. Det er blevet til
3 sejre, 2 uafgjorte, 4 nederlag og en målscore på 19-16. I en periode blev
holdet trænet af legendariske Giovanni Trapattoni.
 |
| I maj 2013 vandt holdet North American Martyrs Pavestatens fodboldturnering Clericus Cup – lo scudetto pontificio. I august var Lionel Messi i audiens hos Pave Frans. Er Messi på vej væk fra Barcelona? |
Den 18. maj i år vandt holdet North American Martyrs Clericus Cup med en finalesejr på 1-0 over Mater Ecclesiae. Efter sejren udtalte en af spillerne, at til hverdag bruger vi mest tid på Messias, men på banen er Messi bedre. Transfervinduet er stadig åbent, og det er uklart, hvad Lionel Messi og Pave Frans talte om, da det argentinske landshold fornylig var i audiens inden landskampen mod Italien på Stadio Olimpico.
Alle husker
Maradona og Guds Hånd – der er mere mellem himmel og jord – og der er, som
nævnt, et liv uden for Champions League og de store slutrunder. Bag
overskrifterne, mellem Messi og Messias. God fornøjelse!
Læs mere på:
https://www.facebook.com/pages/Rybners-Bureau/138878056289702?fref=ts
Booking:
http://artebooking.dk/artist-details/?did=1525*
http://foredragsportalen.dk/foredragsholdere/s/svend-rybner/
