fredag den 3. maj 2013

Drama i Beograd

Der udspiller sig i disse dage et drama i storklubben Partizan Beograd. Holdet er blevet mestre i de sidste fem sæsoner, og for en måned siden førte man den serbiske Superliga med 11 points ned til ærkerivalerne fra Røde Stjerne. Med 0-0 ude mod bundholdet Novi Pazar sidste søndag blev forspringet imidlertid reduceret til kun 2 points. Samme aften blev træner Vladimir Vermezović fyret og erstattet af klubbens gamle forsvarsspiller Vuk Rašović. I ugen op til kampen var Partizan blevet rystet, da direktør Ljubiša Tumbaković efter en længere magtkamp med Vermezović pludselig forlod sin post for at blive manager i kinesiske Wuhan. Samtidig er det kommet frem, at klubbens tre angribere har været oppe at slås til træning. Skandalen, som den kaldes i de serbiske aviser, udspringer af kampen om en startplads mellem Marko Šćepović, Lazar Marković og Aleksandar Mitrović. Med 10 mål ligger Mitrović nummer 4 på den serbiske topscorerliste. Min gode ven Nastas Jakšić fortæller, at den kun 19-årige Marković regnes for at være et af de største talenter i mange år i serbisk fodbold, og i pressen verserer der vedvarende rygter om, at han er på vej til Chelsea for 6 millioner pund.


 
Den unge angriber Lazar Marković sættes i forbindelse med Chelsea. Hvis handlen bliver en realitet, forventes det, at han i begyndelsen udlejes til en mindre klub lige som belgiske Romelu Lukaku, som i den forløbne sæson har spillet i West Bromwich.
 
Salget af Lazar Marković afspejler den tilbagegang serbisk – og i videre forstand jugoslavisk – fodbold har været ude for. Det jugoslaviske landshold nåede semifinalerne ved VM i 1930 og 1962 og har gentagne gange klaret sig godt ved de store slutrunder – særligt i 1970’erne og lige op til Jugoslaviens opløsning i 1991-1992. Navne som Džajić, Vujović, Stojković, Savićević, Pančev, Boban og Prosinečki klinger smukt i ørerne på alle fodboldelskere. Mange kalder dem Balkans brasilianere, og det er ikke tilfældigt, at Røde Stjernes hjemmebane i folkemunde kaldes Marakana efter det store stadion i Rio de Janeiro.

I 1966 nåede Partizan Beograd finalen i Europa Cup’en for Mesterhold, hvor man tabte 1-2 til Real Madrid, og i 1991 vandt det formidable Røde Stjerne-hold finalen over Olympique Marseille i Bari – 5-3 på straffe efter 0-0 i den ordinære – og i øvrigt meget kedelige – kamp. Da Jugoslavien faldt fra hinanden, blev storhold som Dinamo Zagreb, Hajduk Split, Partizan og Røde Stjerne skilt fra hinanden og fordelt i ligaer, hvor kvaliteten i sagens natur var udvandet. Også i Serbien, hvor der hersker skotske tilstande. Siden 1993 har kun den berygtede krigsforbryder Arkans FK Obilić i sæsonen 1997–98 været i stand til at bryde Partizans og Røde Stjernes dominans.



 
Jugoslavisk fodbolds Finest Hour. Den 11. maj 1966 tabte Partizan Beograd finalen i Mesterholdenes Europa Cup til Real Madrid med Francisco Gento i spidsen. Kampen på Heysel Stadion i Bruxelles endte 2-1 på mål af Vasović, Amancio og Serena. Den 29. maj 1991 vandt Røde Stjerne med Robert Prosinečki, Siniša Mihajlović, Darko Pančev, Dejan Savićević og Dragiša Binić finalen i Bari over Olympique Marseille. Kort efter begyndte krigen, som førte til Jugoslaviens opløsning.

Samtidig er der problemer med faldende tilskuertal til kampene i en forudsigelig liga, og i oktober 2012 kom det voldsomme uroligheder med vold og racistiske tilråb under en U21-landskab mod England. Efter krig og økonomisk kollaps er pengene der heller ikke længere, så i dag befinder serbisk og kroatisk fodbold sig langt nede i fodboldens internationale fødekæde. Der er mange skår, der skal klinkes på Balkan, men med den begyndende normalisering mellem Serbien og Kosovo – senest i slutningen af april i år med den serbiske regerings godkendelse af Kosovos aftale med EU – kan man håbe, at landet har taget første skridt ud af krisen.

På fodboldbanen tyder alt på, at kampen om årets mesterskab bliver afgjort i tredjesidste spillerunde den 18. maj, hvor Partizan og Røde Stjerne (Crvena Zvezda på serbisk) mødes på Stadion Partizana i Večiti Derbi – Det Evige Derby. Lokalopgøret mellem Partizan og Røde Stjerne hører til de mest intense i verden. For eksempel er det opført som nummer 4 på Daily Mails liste over The Greatest Rivalries in Club Football, hvor Boca-River, Fenerbahce-Galatasaray og Celtic-Rangers ligger nummer 1, 2 og 3. Det er et åbent spørgsmål, hvordan man måler den slags, og det er de sikkert ligeglade med i Beograd, hvor der kun få hundrede meter mellem de to stadions i bydelen Savski Venac lige syd for centrum: Tilhængerne hader hinanden af et godt hjerte. Modsætningerne går tilbage til klubbernes oprettelse lige efter Anden Verdenskrig. Røde Stjerne blev tilknyttet indenrigsministeriet – i stil med Dynamo-klubberne i resten af Østblokken – mens Partizan var hærens klub – deraf navnet. Under Marskal Titos styre undertrykte man efter bedste evne de nationalistiske modsætninger, som med kroatiske Ustasja og de serbiske tjetnikker fik fatale konsekvenser under Anden Verdenskrig, hvor de kostede mange tusinde mennesker livet. Lidt forenklet blev Røde Stjerne efter Titos død i 1980 et samlingspunkt serbisk nationalisme, mens hærens Partizan blev set som et føderalt hold og dermed som tilhængere af et samlet Jugoslavien.
 


I september 1995 afblæste den danske dommer Knud Erik Fisker kampen AaB-Brøndby, fordi der blev tændt romerlys på Aalborg Stadion. Han havde ikke holdt mange minutter under Det Evige Derby mellem Partizan og Røde Stjerne.

Under krigen på Balkan var der en nær forbindelse mellem den berygtede Arkan og Røde Stjernes mest hårdkogte tilhængere, som går under tilnavnet Delije (heltene). De har blandt andet kæmpet i Vukovar og deltaget i etniske udrensninger. Partizans tilhængere kaldes Grobari (graverne) efter en kirkegård lige ved siden af stadion. De holder sig ikke tilbage og affyrede i 1999 en raket, som dræbte en dreng på modstandernes tribuneafsnit.

Foreløbig har de rød- og hvidstribede fra Røde Stjerne vundet 104 af de 232 opgør mellem de to hold, sort-hvide Partizan har vundet 72, mens 56 kampe er endt uafgjort. Den ny træner Vuk Rašović underspiller naturligvis krisen i Partizan, og snakker om, at der kun er brug for småjusteringer for at køre mesterskabet hjem. Første kamp torsdag aften endte da også med en hjemmesejr på 3-1 mod Radnički Niš, mens Røde stjerne ude vandt 3-2 over FK Jagodina. Imidlertid bør ingen af de to modstandere give nogen søvnløse nætter. Den virkelige prøve kommer til at stå den 18. maj på Stadion Partizana. Beograd betyder Den Hvide By, men den dag får byen sorte og røde striber, og det er stensikkert, at de mange romerlys vil kunne ses fra månen. Det er en underdrivelse at kalde Det Evige Derby for en hvepserede. Velkommen til Hellgrade!, som der står på tilhængernes bannere. Må det bedste hold vinde.
 

Følg med til hverdag på:
https://www.facebook.com/pages/Rybners-Bureau/138878056289702?fref=ts