I begyndelsen af 1920’erne blev kraft og bevægelse udforsket i fodboldmalerier af bl.a. Iras Baldessari. Så kom fascismen, og det er en længere historie – læs mere neden for. I Danmark kender vi Harald Giersings “Fodboldspillere foran Maal” (1912) og ”Fodboldspillere. Sofus header” (1917).
Futurismen, og i en mere bred forstand modernisterne, skildrede bl.a. menneskets placering og dets psykologi i den sociale virkelighed. Der findes derfor folk, som hævder, at modernismen har overlevet sig selv, fordi man ikke længere lever op til forestillingen om, at kunsten kan pege på det moderne livs problemer og indgå i en løsning af dem. Det er jeg helt uenig i: For eksempel ligner en almindelig kamp i Superligaen – især på de tunge baner i foråret – meget præcist opstillingen til et stilleben eller nature morte, om man vil. Det går heller ikke særlig stærkt i italiensk fodbold for tiden. Vi kunne godt bruge folk som Boccioni, Giersing og Sophus Krølben til at sætte fart i spillet.
Se Przemysław Strożek: “Dynamics of Futurist Football” her:
http://www.italianfuturism.org/2013/03/football-and-futurism/
Læs mere om
Rybners Bureau på Facebook:
Umberto Boccioni: ”Dinamismo
di un footballer” (1913), Marcel Duchamp: ”Nøgen, der gaar ned ad en Trappe”
(1912) (bagerst i midten), Iras Baldessari: ”Giocatore di Pallone” (1920) (forrest
i midten), Harald Giersing: ”Fodboldspillere foran Maal” (1912) og Harald
Giersing: ”Fodboldspillere. Sofus header” (1917).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar